Du kan spare penge ved vedligehold

Publiceret 29-05-2017
Forbrug Artikel

Vedligehold er med til at holde liv i dine ting. Det giver en bedre økonomi, når små fejl og mangler opdages i tide.

Følg disse råd og spar penge i det lange løb. 

Reparer og sælg videre som brugt - i stedet for at smide ud

Du kan ofte få en god del af indkøbsprisen retur, hvis du sælger dine ting videre til genbrug. Dine ting er mere værd, hvis de er vedligeholdte og i pæn stand.

Køb kvalitet – og få lettere reservedele

Køb produkter, der kan holde, og som kan repareres. Mange produkter er ikke designet til at blive repareret, og enkeltdele kan sjældent udskiftes. Du kan derfor blive tvunget til at købe nyt, når produktet går i stykker.

Vedligehold og spar penge

Manglende løbende vedligeholdelse af hus, bil og andre større investeringer, kan være en dyr affære. Husk derfor at vedligehold, før små problemer udvikler sig og bliver større og dyrere.