Frem bæredygtig skovdrift og miljøhensyn når du køber træ

Publiceret 29-05-2017
Natur Forbrug Artikel

Det er muligt at tage miljøhensyn og fremme bæredygtig skovdrift, når du køber byggeplader, træmøbler eller andre produkter af træ.

Kig efter det nordiske miljømærke, Svanen eller det europæiske EU-Blomsten.

Svanemærket støtter certificeret bæredygtigt skovbrug og stiller derfor også mindstekrav til indhold af certificeret træ i svanemærkede produkter. Kig derfor efter det nordiske miljømærke Svanen eller det europæiske EU-Blomsten, når du fx køber papir, møbler eller byggeplader.

Spørg efter bæredygtigt træ ( fx FSC- eller PEFC-certificeret træ)

Når du som forbruger vælger FSC eller PEFC-certificeret  træ, er du med til at passe godt på de skove, træet kommer fra.  Du er med til at sikre, at skovene og deres natur bevares. Du er også med til at sikre, at der taget en række sociale hensyn i driften. Du kan spørge efter certificeret træ,  når du køber havemøbler og gulve, papir og emballage, brædder og brænde og en række andre forskellige træbaserede produkter.