Hold miljøvenlig Sankt Hans

Publiceret 29-05-2017
Ferie og fritid Artikel

Se de gode råd til, hvordan du kan holde Sankt Hans, mens du passer på både dyr og miljø.

Brug kun rent og tørt træ til bålet

Så bliver din udledning af giftige partikler så lav som muligt. Det er vigtigt, at du undlader malet eller trykimprægneret træ eller andet affald til dit bål.

Hold myggene på afstand på miljøvenlig vis

Brug lange ærmer og lange bukser, så huden dækkes. Brug kun godkendte myggemidler og tjek etiketten for, om midlet er godkendt af Miljøstyrelsen, før du sprayer løs. Brug aldrig myggemidler til børn under 3 år.

Pas godt på dyrene

Tjek bålet før du sætter ild til, så dyr ikke dør i flammerne. Små dyr som pindsvin har det nemlig med at gemme sig og bygge huler i bunken af grene og kviste.