Miljøvenlig sport

Publiceret 29-05-2017
Ferie og fritid Artikel

Sport er sundt for os alle, og hvis du følger et par simple råd om udstyr, bliver det også godt for miljøet.

Undgå sportstøj med bakteriedræbende stoffer

Antibakterielle stoffer anvendes typisk til tøj til sportsudøvere (cykelshorts og -trøjer, skiundertøj mm.) for at forhindre eller fjerne lugt. Men overvej i stedet om ikke vask af tøjet er tilstrækkeligt til at forhindre, at dit sportstøj lugter.

Vær opmærksom ved tegn på allergi

Fodboldbaner lavet af kunstgræs, legepladsunderlag af gummi og støttebind af neopren er alle testet og sikre at bruge. Nogen kan dog få allergiske reaktioner, og sker det, bør du afholde dig fra at komme i kontakt med materialerne igen.

Køb genbrug og få bedre kvalitet

Sportsudstyr fås i mange kvaliteter. Du kan ofte få markant højere kvalitet for pengene, hvis du køber dit udstyr brugt. Godt vedligehold af dit sportsudstyr øger også levetiden og belaster ikke miljøet, når der ikke skal anvendes ressourcer på at producere nyt.