Sunde, miljøbevidste børn

Publiceret 29-05-2017
Børn Artikel

Læs vores gode råd til, hvordan du får et sundere barn og samtidigt gør noget godt for miljøet.

Lad barnet tage cyklen til skole

Hvis dit barn cykler til og fra skole i stedet for at blive kørt med bil eller bus, udledes der mindre CO2 og forurenes mindre. Samtidigt giver cykling en masse god motion.

Ud og leg i det gode vejr!

Det kræver strøm, når børnene spiller på mobilen, computer, spillekonsol osv. Du kan sætte energiforbruget ned ved i stedet at opfordre dem til gå udenfor at lege. Udendørs leg gør også, at de rør sig mere fysisk, og det er med til at gøre dem sunde.

Få pulsen op!

De fleste børn bevæger sig hver dag, men det er ikke helt nok, hvis de ikke ind imellem bliver forpustede og mærker, at deres hjerter slår hurtigere. Børnene (og du selv) skal helst have pulsen op mindst tre gange om ugen, før det bliver rigtig sundt for kroppen. Måske kan du opfordre dem til at tage en slutspurt, når de cykler i skole.