Tips til at holde skadeyr i haven nede

Publiceret 29-05-2017
Have Artikel

Enkelte dyr i din have kan være skadedyr, som kan ødelægge din køkkenhave eller dit blomsterbed.

Her kan du få gode råd til, hvordan du på en miljøvenlig måde kan begrænse antallet af skadedyr i din have med naturens egne midler.

Variér og bland planterne

Bland dine planter, så du tiltrækker nyttedyr. I køkkenhaven bør du også undgå at have samme afgrøde på det samme sted to år i træk, da det både tiltrækker mange skadedyr og plantesygdomme.

Fjern skadedyr med håndkraft

Bladlus kan ofte skylles af planten med en kraftig vandstråle. Skjoldlus kan skrabes af med hænderne, og såkaldte dræbersnegle kan indsamles og overhældes med kogende vand.

Få gavn af nyttedyr

I haven lever der mange nyttige dyr og insekter, som har skadedyr på menukortet. Du kan få flere nyttedyr i din have ved at give dem bedre levevilkår. Nyttedyr kan også købes i de fleste planteskoler og havecentre.