Undgå insekter i køkkenet

Publiceret 29-05-2017
Mad Bolig Artikel

Du kan godt slippe for insekter eller andet kryb i køkkenet uden at bruge gift.

Insekter eller andet kryb i madvarer kommer ofte fra poser med mel. Det er vigtigt, at du får bekæmpet dem og får forebygget nye angreb.

Insekter eller andet kryb i madvarer er ofte kommet ind i hjemmet fra fx poser med mel. Det er vigtigt, at du får bekæmpet dem og får forbygget nye angreb.

Tjek vores råd om, hvordan du kan bekæmpe ubudne gæster i dine madvarer uden at risikere at udsætte dig selv eller andre for skadelig kemi.

Forebyg ved at smide ud og gør rent

Kassér mad, hvis det er angrebet af insekter. Gør rent i skuffer, skabe og hylder samt i revner og sprækker. Brug støvsuger frem for en fugtig klud – det gælder om at holde omgivelserne så tørre som mulige, da de fleste insekter godt kan lide fugt.

Køl eller opvarm varer

Du kan for eksempel forebygge spredning af møl i køkkenet ved at fryse dine tørvarer som mel og sukker ned ved -18 grader i mindst to døgn, før du kommer dem på hylden, eller hvis du har mistanke om angreb.

Opbevar i tætsluttende beholdere

Nye angreb kan forebygges ved at opbevare maden tørt og køligt og i tætsluttende beholdere fx poser eller dåser med skruelåg. Undersøg ind i mellem de fødevarer, du ikke bruger ret ofte for insektangreb.