Konkurrencebetingelser for Mitmiljø på Facebook

I det følgende beskrives konkurrencebetingelser for mitmiljø-konkurrencer på Miljøstyrelsens Facebook sider.

Vinderne udtrækkes ved lodtrækning

Vinderen af konkurrencer udvælges ved lodtrækning, og vinderen får direkte besked via en privat besked på Facebook efter konkurrencens ophør. Ved at deltage i konkurrencen giver du også tilladelse til, at Miljøstyrelsen må oplyse dit navn på sine Facebook-sider, hvis du kåres som vinder af konkurrencen.

Hvad vinder du?

Præmien omfatter alene den præmie, der fremgår af det enkelte konkurrence-opslag, samt levering til vinderens adresse – dog kun inden for Danmarks grænser. Præmien omfatter ikke montering, særskilt tilbehør eller materialer til montering e.lign. Præmier kan ikke ombyttes til andre varer eller til kontanter. Alle skatter og afgifter er betalt.

Hvem kan deltage?

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du er fyldt 18 år og bor i Danmark. Ansatte i Miljøstyrelsen og kommunikationsfirmaer, der deltager i projektet og personer i deres husstande kan ikke deltage i konkurrencen.

Deltagelse i konkurrencen sker via Miljøstyrelsens Facebook-sider, og det er således kun brugere, som har en Facebookprofil, der kan deltage i konkurrencen.

Hvad skal du i øvrigt vide?

I forbindelse med konkurrencen vil det som udgangspunkt blive oplyst, hvor længe den enkelte konkurrence varer, og hvornår vinderne offentliggøres. Har vinderen ikke reageret på beskeden om præmien senest 21 dage efter afsendelsen, bortfalder retten til præmien. Miljøstyrelsen forbeholder sig i det tilfælde retten til at udtrække en ny vinder.

Personlige oplysninger benyttes udelukkende til administration af konkurrencen og slettes efterfølgende. I tilfælde af tvivl eller uenighed om konkurrencebetingelserne er det Miljøstyrelsen, der træffer afgørelse om betingelserne.

Facebook er ikke involveret i konkurrencen, hverken i form af administration, sponsorat eller på anden vis. Facebook kan ikke drages til ansvar for konkurrencer på Miljøstyrelsens Facebook-side