Der er et stort miljø- og ressourcepotentiale i at bytte dine ting væk frem for at smide ud og købe nyt. Især ting som bøger, film og musik er oplagte. Det er ting, som man typisk nyder for en periode, men så mister interessen for.
Hvis alle danskere gik på biblioteket eller byttede en bog i stedet for at købe en ny, som senere ender som affald, kan der undgås en affaldsmængde på omkring 3.340 tons, en CO2-udledning på ca. 7.250 tons og forbrug af ca. 39.000 tons ressourcer (vand, træ mv.) til produktion af nye bøger.
Hvis alle danske børnefamilier bytter sig til ét stykke børnetøj per barn i stedet for at kassere tøjet og købe nyt, vil det kunne spare 2.548 tons ressourcer, hvilket svarer til vægten af mere end 2200 personbilers gennemsnitsvægt
Kilde: BAGGRUNDSMATERIALE TIL MILJØSTYRELSENS AFFALDSFOREBYGGELSESKAMPAGNE 2012