Grøn transport på ferien
Publiceret 29-05-2017
Ferie og fritid
Artikel
Se hvordan du kan minimere miljøpåvirkningen fra din ferietransport.

Ferie i nærområdet
Staycation betyder at holde ferie tæt på, hvor du bor. Besøg de mange seværdigheder i dit eget nærområde eller brug cykel og offentlig transport, hvis det er muligt, til at bringe dig til steder tæt på, hvor du kan holde ferie, hvis du ahr lyst til det.
Transportform og miljø
Når du vil udenlands på ferie, er det mest afgørende for miljøpåvirkningen, hvor langt du skal, og hvilken transportform du vælger. Fly er den mest forurenende transportform. Så du kan evt. overveje at tage tog, bus eller bil som ferietransportmiddel. Og husk: Jo kortere afstande, jo mindre CO2-udledning.
Begræns bagagen og flyv direkte
Skal du flyve, kan du mindske CO2-udledningen ved at begrænse din bagagemængde og vælge et direkte fly. For start og landing bruger klart mest brændstof.
Tjek dæktryk, før du kører
Bilferien bliver både billigere og mere miljøvenlig, hvis du har det rigtige dæktryk på bilen, når du kører på ferie. Dæktrykket er nemlig afgørende for, hvor meget brændstof din bil bruger.